​Mere om konfliktråd

​Karin Sten Madsen har været konfliktrådsmægler under forsøgsordningen, hun har siddet med i Justitsministeriets kommission vedrørende oprettelse af konfliktråd, og hun er informationsmedarbejder ved Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet. Hun skriver følgende i en artikel om konfliktråd i straffesager:

Loven om konfliktråd (Lov om Konfliktråd - lov nr. 469, 2009) blev vedtaget af et enstemmigt Folketing i 2009, og den trådte i kraft ved årsskiftet 2010. Efter et meget langt tilløb i politisk modvind har Danmark nu i lighed med de øvrige nordiske lande fået en lov, der gør det muligt, at ”forurettede og gerningsmand sammen med en neutral mægler kan mødes i anledning af en strafbar handling” (§ 1). Dette møde vil blive tilbudt som supplement til den verserende straffesag, ofte før domsafsigelsen, men i princippet på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af den strafferetlige proces. Det overordnede ansvar for konfliktråd er placeret hos Rigspolitiet, mens det er de enkelte politikredse, der har ansvaret for at etablere tilbuddet lokalt og gøre det kendt og tilgængeligt.

I Danmark har man i lighed med Norge valgt at bruge betegnelsen ”konfliktråd” om et møde, der finder sted mellem forurettede og gerningsperson. Samtalen mellem parterne kaldes for ”mægling”, ”konfliktmægling” eller det engelske udtryk ”mediation”. FN (FN’s resolution nr.2002/12 om grundlæggende retningslinjer vedrørende brugen af Restorative Justice- programmer i straffesager) anbefaler medlemslandene at benytte sig af de grundlæggende retningslinjer indenfor restorative justice, og Europarådet (Europarådets anbefaling nr. 9/1999 om mediation i straffesager) anbefaler at fremme mediation i straffesager.

Genoprettende ret

Herhjemme har vi oversat Restorative Justice til genoprettende ret. Og hvad er så genoprettende ret? Nogle har kaldt tankegangen et nyt retfærdighedsparadigme, hvor princippet om straf erstattes af eller suppleres med princippet om genopretning. Mange steder i verden ses genoprettende ret som et alternativ til og en kritik af det strafferetslige system, hvor forbrydelse betragtes og retsforfølges som en forseelse mod statens love. Den tiltalte holdes ansvarlig over for en lovparagraf, og sagen føres af professionelle jurister.

I en genoprettende tankegang er der fokus på det menneskelige mellemværende, der er opstået, fordi et menneske har gjort vold på eller krænket et andet menneske. Uanset om parterne kendte hinanden på forhånd eller ej, er der opstået en konflikt eller en brist i relationen, som den krænkende part må påtage sig ansvar for. 

Ansigt til ansigt – ikke med en dommer i en retssal, men direkte over for den person, der er blevet forurettet. De centrale spørgsmål, der stilles i den genoprettende tankegang (Zehr, H.: Genoprettende ret. Akademisk Forlag 2008) er: ”Hvem blev krænket? Hvad skal der gøres for at råde bod på den skade, der er sket? Og hvis ansvar er det, at det sker?” Man giver med Nils Christies (Christie, N.: Konflikt som eiendom i: Som folk er flest. Artikler. Universitetsforlaget, Oslo 1977) ord konflikten tilbage til parterne selv. Det er her de bedste løsninger findes.

​Undersøgelser af forurettede for kriminalitet (Strang, H.: Repair or Revenge: Victims and Restorative Justice, Clarendon Press, London 2002) peger på, at straf og økonomisk erstatning ikke imødekommer forurettedes behov. Forurettede ønsker at forstå, hvorfor de blev udsat for en krænkelse, dvs. få en forklaring. De ønsker også, at gerningsmanden påtager sig ansvaret for krænkelsen. Ligeledes ønsker de at fortælle gerningsmanden, hvad konsekvenserne af handlingen har været, samt hvad der skal til for at genoprette den skade og ubalance, der er opstået i deres liv. De ønsker forsikring for, at forbrydelsen ikke gentager sig, så de kan føle sig trygge.

​Formålet med genoprettende ret er imidlertid ikke kun at varetage forurettedes behov. Det er også at give gerningsmandens mulighed for at komme til en erkendelse af sin handling og dermed genvinde andres og egen respekt. Ved at påtage sig ansvar for handlingen kan gerningsmanden modvirke stigmatisering og eksklusion. Genoprettende ret er således en proces, som bringer mennesker sammen og giver dem stemme.

Konfliktråd - hvem, hvad, hvor?

Loven om konfliktråd omtaler ikke begrænsninger eller restriktioner i forhold til typer af kriminalitet. Ingen sag er for ubetydelig, og ingen sag er for alvorlig til at komme i konfliktråd, så længe følgende forudsætninger er opfyldt:

​- Der skal være en identificerbar forurettede for forbrydelsen

- Der skal foreligger en (hel eller delvis) tilståelse fra gerningsmanden

- Begge parterne skal frivilligt møde op, konfliktråd er baseret på frivillighed

- Begge parter skal være fundet egnet til at deltage.

​I hver politikreds er der udpeget en koordinator, som har til opgave at sikre, at egnede sager til konfliktråd bliver fundet. Parterne bliver spurgt, om de er interesserede i at møde hinanden i et konfliktråd.

Hvis parterne er interesserede i at mødes, bliver sagen overdraget til mæglerne, og mødet kan holdes på et neutralt sted f.eks. det lokale bibliotek. Mægleren er neutral og kender ikke til straffesagens detaljer. Sidder den ene part i fængsel, kan mødet i særlige tilfælde finde sted dér.

Mæglerne

Interessen for at blive mægler i de nyoprettede konfliktråd har været stor. Alene i Københavns politikreds var der 900 ansøgere til ni stillinger. På landsplan var der knapt 3000 ansøgninger.

Der vil pr. 10. september 2012 være uddannet i alt 68 mæglere, som er fordelt i de 12 politikredse i Danmark.

Mange af de ansatte mæglere har en baggrund indenfor konfliktmægling, bl.a. fra Center for Konfliktløsning. Mægling i konfliktråd har mange lighedstræk med konfliktmægling i andre situationer, men den adskiller sig ved, at det er en straffesag, der er udgangspunktet for mæglingen. Som led i etableringen af ordningen har alle derfor været på et fem dages kursus.

Sekretariat for Konfliktråd

Rigspolitiet har etableret et centralt sekretariat, som har det overordnende ansvar for at uddanne mæglere, udvikle, evaluere og støtte koordinatorer og mæglere i politikredsene.

​Hvem er vi

Rigspolitiet

Sekretariat for Konfliktråd

Find vej

Ejby Industrivej 125 - 135, 2600 Glostrup

Besøgsadresse: find vej med Google Maps

Kontakt os

Telefon: 2257 2033​

Telefontid mandag - fredag 10.00-14.00​